(Last update 21 september 2000)

We need to think carefully about the future of farm animal breeding. Modern biotechnology will allow huge advances to be made. But in making these advances we must ensure that ethical, legal and consumer concerns are met.

Breeding and Reproduction

The farm animal breeding sector provides farmers with improved varieties of livestock, such as cattle, pigs, poultry and fish. Both the goals and methods of breeding have until recently evolved gradually and uncontroversially. Today, however, they are developing rapidly, raising a range of arresting, but complex issues.

Take first the ever more sophisticated methods used by today’s breeders. Cloning, often in the headlines following public interest in "Dolly", awaits technical development. But other reproductive technologies, such as artificial insemination and Multiple Ovulation and Embryo Transfer, are now established.

DNA technologies are also increasingly important. Marker-Assisted Selection enables desirable genetic traits to be identified precisely. Transgenesis involves moving genetically linked features from one species to another. Some experts hope that, through this process, "GM cows" will one day produce milk just like human breast milk, and that cattle will be bred for fertility and disease resistance.

The potential benefits here are undeniably exciting, but equally we need to ask where, exactly, we wish go with the new technologies. What are the real possibilities? What implications do these have? Will there be legal obstacles, or ethical objections, to some breeding methods and goals? What consumer concerns exist about food quality, price and safety, and how do these relate to attitudes to animal welfare?

The novelty and complexity of new techniques means that the consumer, retailer and even the farmer are increasingly distanced from the work of the scientists and animal breeders. Thus, if the issues are to be properly addressed, wider understanding of the breeding sector will need to be fostered.

In thinking about the future it is helpful to imagine three paths down which terrestrial farming practice might develop (fish farming is a special case).

The Conventional Path would largely involve continued use of the sort of medium-sized farms that are common in present-day Europe. On this path the development of new breeding biotechnologies would be just one, and not the primary, objective. The aim would be to offer high quality produce at reasonable cost.

The Alternative Path would involve moderate productivity and smaller farms. The focus would be on niche-market products, such as organic or regional foodstuffs, and on animal welfare. Any use of biotechnology would be limited accordingly. Farm produce would be relatively expensive.

Finally, the Low Cost Path would involve large farms which aim to produce cheap animal products efficiently. Biotechnologies assisting in this aim would be freely exploited.

Legal developments

Farm animal breeders operate under legal regulation. The law governing animal breeding took a significant step forward in June 1998 when the European Parliament adopted a directive harmonising patent law across the EU.

The Directive for the Legal Protection of Biotechnological Inventions gives the patentee the exclusive right to exploit an invention for 20 years. During this period the patent owner may grant use of the invention, but unauthorised use will attract compensation. Patenting therefore increases the economic incentive to do research and develop new technology. It encourages innovation.

Candidates for patenting must be new, not obvious and have industrial application. These criteria excluded many traditional animal breeding procedures, but the Directive makes it clear that modern techniques used in breeding and reproduction, and even certain kinds of animal and gene, can now be patented.

"Essentially technical" procedures involving processes which do not occur naturally will be patentable, including methods used to produce transgenic animals and to clone. Patents for animals developed for food or medical purposes may be issued following genetic modification, and genes shown to have a novel industrial use will be regarded as "inventions", not discoveries, and hence patentable.

A number of problems arising from these legal developments have been anticipated. Suppose, for example, that a patented genetic modification, preventing mastitis, is introduced into a particular breed of cow. Should the developer of that breed be rewarded, as well as the patent holder, when the breed is more widely sought?

Again, patents in this area are sometimes very broadly defined. It was feared that this would effectively create monopolies and inhibit research, but a "research exemption" within the Directive is designed to prevent this happening.

It has also been recognised that patented livestock which could not be farmed without repeated royalty costs would be uneconomic. Thus the Directive envisages that royalties will relate primarily to the acquisition and sale of breeding stock. Elsewhere – where, say, a dairy farmer breeds and then sells bull calves for beef slaughter – "farmer’s privilege" will apply and no royalties will be payable.

Turning from commercial-scientific interests to animal interests, it is worth noting that the EU Directive introduces for the first time an ethical restriction on patents. Under the Directive, unless substantial benefits are at stake, patents should not be issued if that would be likely to cause animal suffering.

Patent law cannot, of course, regulate farm animal breeding where no patent is involved. This means that legal and quasi-legal licensing bodies have an important role to play in the breeding sector.

Ethical Issues

It is generally accepted, particularly in Northern Europe and the US, that certain uses of biotechnology would be unethical. Ethicists do not always agree about which goals and techniques in animal breeding are objectionable and why. Almost all would acknowledge, however, that the animal’s welfare is an important concern in breeding ethics.

In the animal breeding context welfare is best interpreted broadly to cover health and behavioural characteristics, as well as the minimisation of pain and suffering.

Modern breeding techniques can threaten animal welfare. In good part owing to selective breeding, today’s broiler chickens grow twice as fast as they did 30 years ago, to a weight of 2 kg in about 40 days. The growth rate of their hearts and skeletons is now slow relative to weight-increase, however, and this causes cardiovascular and leg problems in some birds. Again, in a range of farm animals, reproductive techniques associated with embryo transfer and In Vitro Fertilisation (IVF) have been found to be connected with serious stress, birth difficulties and congenital abnormalities. However, recent improvements in Ovum Pick Up (OPU) and In Vitro Fertilisation (IVF) have been found to reduce these undesirable side effects of embryotechnologies. Research is now focusing on further improvement.

Animal integrity is another important issue in breeding ethics. The principal concern here is whether, in genetically modifying animals, we are violating the integrity of species. Last, but not least, potential losses of genetic diversity, risks to human health, and broader environmental concerns are also discussed in work on the ethics of breeding.

In every case, these debates focus on unintended harm which threatens to accompany the benefits at which breeding programmes aim. Accordingly, ethicists have tried to describe ways to weigh and compare such harms and benefits. Some give welfare a central role, and play down other factors. Others attach similar weight to welfare and other concerns. Yet others see factors such as integrity as more important than welfare. The relationship of animal and human interests is central on any view, and debates here are both lively and continuing.

The Consumer

The success of any breeding programme will ultimately be judged by the consumer. Where a breeder fails to deliver something you or I want, or need, the goals of the breeding programme must be reviewed.

Consumers enter the debate on animal breeding in two ways – both personally and through consumer organisations. Notoriously, people often express opinions they later abandon in the supermarket, so consumer opinion and consumer behaviour must be separated.

Consumer attitudes to modern breeding goals and technologies are continually developing. This is important. It means that scientists, governments and industry representatives have a real opportunity to build and shape public opinion about animal breeding, as well as responding to it.

If recent events involving crops are typical, genetic modification is likely to be the issue which arouses serious consumer interest in the animal breeding industry. And from the experience with crops, the animal breeding industry could learn a good deal.

It is thought, for example, that plant breeders inflamed hostility to GM crops by marketing modified soya beans without consultation or labelling and refusing, at first, to participate openly in public debate. Whatever their views, consumers like to be consulted, prefer to exercise choice, and expect to receive honest answers to reasonable questions!

Consumer opinion tends, unsurprisingly, to be more positive where medical products of biotechnology are at issue. A human health benefit can push worries about matters such as price and animal welfare down the list of priorities.

On food products, consumer preference reflects a range of concerns. Health-value, convenience, variety and price all affect purchasing behaviour, as do animal welfare and broader environmental factors. Food safety is a growing concern.

Perhaps because of this complexity, a number of surveys have found that most people are undecided about recent applications of biotechnology. In these surveys, only a minority of respondents express a wholly positive, or wholly negative, attitude toward the technology.

This suggests that public information campaigns, and media coverage of emerging issues and sensational incidents, might well exert considerable influence over popular opinion.

While the public are often undecided about specific issues, they do have views on who should be entrusted with decisions about biotechnology. A recent poll reveals that scientists, the media and commercial companies are seen to have too much influence. People place more trust in governments, public consultation and non-government organisations.

Text: Paul Robinson

La sélection en élevage animal et la société

Sélection et reproduction

Les éleveurs bénéficient pour les espèces qu’ils emploient (bovins, porcins, volaille, poisson) des progrès de l’amélioration génétique. S’ils ont connu jusqu’à présent une évolution constante et sans controverse, les objectifs et les méthodes de sélection changent désormais rapidement, soulevant des problèmes passionnants mais complexes.

Prenons l’exemple des méthodes les plus sophistiquées employées aujourd’hui par les sélectionneurs. Le clonage, qui fait si souvent la une des medias en raison de l’intérêt du grand public pour la brebis « Dolly », n’a pas véritablement d’application technique. Mais d’autres méthodes de reproduction, telles que l’insémination artificielle et la production et le transfert d’embryons (MOET), sont bien maîtrisées.

Les technologies recourant à la génétique moléculaire, qui consistent à étudier le génome d’un animal, prennent elles aussi de l’importance, comme par exemple, la Sélection Assistée par Marqueur (SAM), (qui permet de repérer les caractéristiques génétiques recherchées,) ou la transgenèse, (qui consiste à introduire des gènes du génome d’une espèce dans un autre). Certains attendent de ce dernier procédé des « vaches génétiquement modifiées » produisant du lait de femme, ou des animaux sélectionnés pour leur fertilité et leur résistance aux maladies.

Les bénéfices potentiels sont indéniablement alléchants, mais ils n’en nécessitent pas moins de définir ce que l’on veut faire des biotechnologies. Quelles sont les réelles possibilités ? Quelles sont leurs implications ? Certaines méthodes et certains objectifs de sélection se heurteront-ils à des obstacles juridiques, à des objections d’ordre éthique ? Quelle est l’attitude du consommateur vis à vis de la qualité, du prix et de la sécurité des produits alimentaires, et quels sont les liens avec le bien-être animal ?

Le caractère innovant et complexe des nouvelles techniques crée une distance croissante entre consommateurs, distributeurs et même producteurs, d’une part, et scientifiques et sélectionneurs, d’autre part. Le secteur de la sélection se fera mieux comprendre s’il pose bien les problèmes.

Trois modèles de production possibles

Trois voies sont envisageables pour la production de produits animaux reposant sur l’utilisation du territoire (les poissons sont un cas particulier).

La voie conventionnelle se baserait essentiellement sur le maintien des structures d’exploitation européennes actuelles de taille moyenne. Dans ce schéma, le recours aux nouvelles biotechnologies ne serait pas prioritaire, sans pour autant s’en priver. L’objectif serait d’arriver à produire à un coût raisonnable des produits de qualité.

La voie alternative concernerait des exploitations plus petites à la productivité plus modeste. L’accent serait ici mis sur des produits destinés à des niches de marché, tels que ceux issus de l’agriculture biologique et des produits régionaux, en respectant le bien-être animal. Toute utilisation des biotechnologies serait en conséquence proscrite. Le prix de revient de ces produits serait relativement élevé.

Enfin, la recherche des coûts les plus bas possibles viserait les exploitations agricoles de grande taille cherchant à produire au moindre coût et de manière très efficace. Dans ces conditions, les biotechnologies seraient largement utilisées.

Le droit des brevets

Comme la plupart des activités humaines la sélection animale est encadrée par la loi.

Les règles du droit des brevets sont des premières qui viennent à l’esprit. Elles confèrent au titulaire du brevet le droit exclusif d’exploiter une innovation pendant 20 ans. Pendant cette période, le détenteur du brevet peut transmettre le droit d’utiliser l’invention, tout usage non autorisé ouvrant droit à compensation. C’est pourquoi la protection conférée par un brevet accroît les possibilités d’investissement dans la recherche et le développement de nouvelles technologies, ce qui encourage l’innovation.

Les inventions brevetables doivent être nouvelles, inventives et susceptibles d’avoir une application industrielle. Ces critères excluent de nombreux procédés traditionnels utilisés en sélection animale. Mais la directive communautaire adoptée en juin 1998 et concernant les inventions biotechnologiques précise que de nouvelles technologies et même des animaux ou des gènes peuvent être brevetés.

Les procédés « essentiellement techniques » incluant des processus non naturels peuvent être brevetés, y compris les techniques de production d’animaux transgéniques et de clonage. Des brevets sur les animaux génétiquement modifiés à des fins de consommation ou à finalité médicale peuvent être délivrés. De même, un gène ayant une nouvelle application industrielle sera considéré comme une innovation et, à la différence d’une découverte, pourra être breveté.

Ces développements juridiques feront certainement émerger de nombreux problèmes. Supposons, par exemple, qu’une invention brevetée permettant de prévenir les mammites soit appliquée à une population bovine. Le sélectionneur de cette population en obtiendra-t-il rétribution ?

Par ailleurs, les brevets ont parfois dans ce domaine une portée très étendue qui peut entraver la mise au point de nouvelles inventions utiles.

Certes, la directive communautaire a tenté, sur certains points, de réaliser un équilibre entre des intérêts divers. Elle prévoit un privilège au profit des éleveurs, qui se voient donc exemptés de redevances lorsqu’ils reproduisent un animal breveté. Elle impose aussi un examen ‘éthique’ des inventions animales, qui pourra déterminer à l’avenir l’évolution de la sélection.

Enjeux d’ordre éthique

Le caractère contraire à l’éthique de certaines utilisations des biotechnologies est généralement admis, en particulier en Europe du Nord et aux Etats-Unis. Mais les philosophes s’opposent parfois sur la définition des pratiques à réprouver et sur les motifs. Presque tous reconnaissent, cependant, que le bien-être animal, (qui le bien-être doit s’interpréter de façon large et couvrir la santé et les comportements, de même que la diminution de la douleur et de la souffrance), est un sujet d’importance.

Les techniques de sélection modernes risquent de menacer le bien-être animal. Grâce au progrès génétique, les poulets de chair ont aujourd’hui une vitesse de croissance deux fois plus rapide qu’il y a trente ans, et atteignent les 2 kg en 40 jours. Mais leur cœur et leur squelette ne suivant pas la même croissance, certains souffrent de problèmes de pattes et d’affections cardiovasculaires. De même, chez certains animaux domestiques, les techniques reproductives associées au transfert embryonnaire et FIV se sont avérées à l’origine d’un stress important pouvant entraîner des difficultés de vêlage.

L’intégrité de l’animal est une autre notion importante en matière d’éthique en élevage. La préoccupation majeure, chez les animaux génétiquement modifiés est de savoir si l’intégrité des espèces est violée. Qui plus est, les pertes potentielles de diversité génétique, les risques pour la santé humaine et les nuisances pour l’environnement sont à l’étude en matière d’éthique en élevage.

Dans tous les cas, ces débats mettent l’accent sur les conséquences imprévisibles qui menacent de contrebalancer les résultats bénéfiques des programmes de sélection. En conséquence, les philosophes ont tenté de décrire la façon dont ces pertes et ces gains peuvent être évalués les uns par rapport aux autres. Certains accordent au bien-être un rôle clé, et minimisent les autres facteurs. D’autres y accordent une importance similaire. D’autres enfin considèrent que les facteurs tels que l’intégrité sont aussi importants que le bien-être. La relation entre intérêts de l’homme et de l’animal est au cœur du débat de façon intense et permanente.

Le consommateur

C’est le consommateur qui juge en dernière instance la qualité et le succès des programmes de sélection. Si les résultats ne correspondent pas à son attente, leur orientation doit être revue.

Les consommateurs entrent dans le débat de deux manières, à la fois à titre personnel et par le biais d’associations de consommateurs. Ils expriment évidemment une opinion qu’ils abandonnent la plupart du temps au moment de l’achat au supermarché. Il convient donc de dissocier l’opinion du consommateur de son comportement.

Les attitudes du consommateur face aux objectifs des technologies de sélection modernes ne sont pas stables. Les scientifiques, les pouvoirs publics et les représentants de la filière ont donc une réelle possibilité de jouer sur l’opinion publique en matière de sélection animale, comme de répondre aux interrogations.

Si l’on en croit les événements récents impliquant des végétaux génétiquement modifiés, les animaux transgéniques seront vraisemblablement aussi un enjeu décisif pour le consommateur. La filière de la sélection animale a donc certainement beaucoup à apprendre de l’expérience des végétaux génétiquement modifiés.

Tout porte à croire que l’ampleur de l’hostilité à l’encontre des OGM  trouve son origine dans l’attitude des sélectionneurs végétaux qui ont commercialisé leur soja génétiquement modifié sans label, sans en référer aux autorités compétentes et en refusant de participer ouvertement au débat public. Or, quelle que soit leur opinion, les consommateurs apprécient toujours d’être interrogés. Ils préfèrent choisir et connaître des réponses sincères à de vraies questions !

Il n’est pas surprenant de constater que l’opinion du consommateur tend à être plus favorable lorsque les biotechnologies sont utilisées à des fins médicales. Un réel bénéfice pour la santé humaine peut faire oublier au consommateur les questions de coût et de bien-être animal.

Le choix du consommateur prend en compte un grand nombre de considérations pour ce qui est des produits alimentaires. La santé, la facilité d’utilisation, la variété, le prix, affectent le comportement d’achat, à l’instar du bien-être animal et de facteurs de type « écologique » plus généraux. La sécurité alimentaire est une préoccupation croissante.

Certaines études ont révélé qu’en raison de la complexité des biotechnologies la majorité des gens n’ont probablement pas de certitude sur ce qu’il faut penser des récentes applications de ces technologies. Dans ces enquêtes, seule une minorité des personnes interrogées a une attitude complètement positive ou complètement négative à l’égard de la technologie.

Ceci suggère que les campagnes publiques d’information sur les enjeux à venir et la couverture médiatique d’événements sensationnels pourront exercer une influence considérable sur l’opinion publique.

Le public a une opinion bien marquée sur qui devrait être chargé des décisions en matière de biotechnologie, alors qu’il se montre souvent indécis sur des enjeux spécifiques. D’après un sondage récent, le grand public considère que les scientifiques, les medias et les entreprises commerciales ont trop d’influence. Les gens accordent plus leur confiance aux pouvoirs publics, à la consultation publique et aux organisations non-gouvernementales.

Translation: Florence Macherez & Alain Malafosse (U.N.C.E.I.A.), Pierre Guigon

Landwirtschaftliche Tierzüchtung und Gesellschaft

Züchtung und Fortpflanzung

Der Sektor "Landwirtschaftliche Tierzüchtung" versorgt die Landwirte mit verbesserten Tiersorten, zum Beispiel Rindern, Schweinen, Geflügel und Fischen. Sowohl die Ziele als auch die Methoden der Zucht haben sich bis vor kurzem allmählich und konfliktlos entwickelt. Heute jedoch entwickeln sie sich schnell und werfen dabei eine Reihe hemmender, jedoch komplexer Probleme auf. Nehmen Sie zunächst die immer stärker verfeinerten Methoden, die von den heutigen Züchtern genutzt werden. Die Klonierung, häufig in den Schlagzeilen aufgrund des öffentlichen Interesses an "Dolly", wartet auf technische Entwicklung. Aber andere Fortpflanzungstechnologien wie etwa die Künstliche Besamung und die Mehrfachovulation und Embryotransfer (MOET) sind jetzt etabliert.

DNA-Technologien, durch die der Genotyp eines Tieres modifiziert wird, sind von zunehmender Bedeutung. Die markergestützte Selektion gestattet es, erwünschte genetische Merkmale präzise zu identifizieren. Transgenese beinhaltet die Beförderung von genetisch verknüpften Merkmalen von einer Tierart auf die nächste. Einige hoffen, dass durch diesen Vorgang "GM-Kühe" eines Tages Milch wie die Milch aus der humanen Brust erzeugen und dass Rinder auf Fruchtbarkeit und Krankheitsresistenz gezüchtet werden.

Die potentiellen vorteile sind hier unwidersprochen aufregend, aber gleichzeitig müssen wir fragen, wohin genau wir mit den neuen Technologien gehen wollen. Welches sind die wirklichen Möglichkeiten? Welche Folgen haben sie? Wird es rechtliche Hindernisse oder ethische Vorbehalte gegen einige Zuchtmethoden und Zuchtziele geben? Welche Verbrauchersorgen gibt es hinsichtlich Nahrungsqualität, Preis und Sicherheit, und wie verhalten sich diese zur Einstellung gegenüber dem Tierschutz?

Die Neuheit und Komplexität neuer Techniken bedeutet, dass der Verbraucher, Einzelhändler, selbst der Landwirt zunehmend entfernt sind von der Arbeit der Wissenschaftler und Tierzüchter. Wenn deshalb die Probleme richtig angesprochen werden sollen, muss ein breiteres Verständnis für den Züchtungssektor gefördert werden.

Beim Nachdenken über die Zukunft ist es hilfreich, sich drei Wege vorzustellen, entlang denen sich die landwirtschaftliche Praxis auf dem Lande entwickeln könnte (Fischwirtschaft ist ein spezieller Fall).

Der konventionelle Weg würde vorwiegend die mittelgroßen landwirtschaftlichen Betriebe einbinden, die im heutigen Europa verbreitet sind. Auf diesem Weg wäre die Entwicklung neuer Züchtungstechnologien nur ein und nicht das Hauptziel. Das Ziel wäre, hohe Produktqualität zu vernünftigen Preisen anzubieten.

Der alternative Weg würde eine moderate Produktivität und kleinere Betriebe einbeziehen. Der Schwerpunkt läge bei Nischenmarktprodukten, etwa den organischen und regionalen Nahrungsmitteln und dem Tierschutz.

Dementsprechend wäre die Nutzung der Biotechnologie begrenzt. Landwirtschaftliche Produkte wären relativ teuer. Schließlich würde der Niedrigkostenweg große Betriebe einschließen, die sich zum Ziel gesetzt haben, billige Tierprodukte effizient zu erzeugen. Biotechnologien, die dies unterstützen, würden reichlich genutzt werden.

Das Recht

Die landwirtschaftlichen Tierzüchter handeln aufgrund rechtlicher Vorgaben.

Das Recht zur Regelung der Tierzucht tat im Juni 1998 einen wesentlichen Schritt nach vorn, als das Europäische Parlament eine Richtlinie annahm, die das Patentrecht EG-weit harmonisierte. Die "Richtlinie zum rechtlichen Schutz biotechnologischer Erfindungen" gibt dem Patentinhaber das Ausschließlichkeitsrecht, eine Erfindung über 20 Jahre zu nutzen. Während dieser Periode kann der Patenteigentümer die Nutzung der Erfindung gestatten, jedoch führt die nicht genehmigte Nutzung zur Kompensationszahlung. Die Patentierung erhöht deshalb den wirtschaftlichen Anreiz, zu forschen und neue Technologien zu entwickeln. Sie spornt zur Innovation an.

Kandidaten für die Patentierung müssen neuartig und nicht offensichtlich sein und eine industrielle Anwendung haben. Diese Kriterien haben viele traditionelle Tierzuchtverfahren ausgeschlossen, aber die Richtlinie stellt klar, dass moderne Techniken, die in der Zucht und Fortpflanzung Anwendung finden, und selbst bestimmte Arten von Tieren und Genen jetzt patentiert werden können.

Vorrangig "technische" Verfahren einschließlich Prozesse, die nicht natürlich vorkommen, sind patentierbar, einschließlich der gebräuchlichen Methoden zur Erzeugung und Klonierung transgener Tiere. Patente für Tiere, die für Nahrungs- oder medizinische Zwecke entwickelt wurden, können nach genetischer Modifikation erteilt werden, und ein Gen, welches nachweislich eine neuartige industrielle Anwendung findet, wird als Erfindung, nicht als Entdeckung angesehen und ist deshalb patentierbar.

Eine Reihe von Problemen, die sich aus diesen rechtlichen Entwicklungen ergeben, wurden vorhergesehen. Man stelle sich beispielhaft vor, dass eine patentierte genetische Veränderung, die Mastitis verhindert, in eine bestimmte Kuhrasse eingeführt wird. Sollte der Erfinder dieser Sorte entlohnt werden, wie auch der Patentinhaber, wenn die Sorte auf größerer Breite nachgefragt wird?

Noch einmal: Patente auf diesem Gebiet sind manchmal sehr breit definiert.

Es wurde befürchtet, dass dies effektiv Monopole schaffen und die Forschung unterbinden würde, aber die Ausnahmeregelung für Forschung innerhalb der Richtlinie ist darauf angelegt, dies zu verhindern.

Es ist ebenfalls erkannt worden, dass patentierte Tiere, die nicht ohne wiederholte Lizenzkosten gehalten werden könnten, unwirtschaftlich wären.

Deshalb sieht die Richtlinie vor, dass die Lizenzgebühren sich hauptsächlich auf den Ankauf und Verkauf von Zuchtvieh beziehen werden. Anderswo – zum Beispiel ein Milcherzeuger, der Bullenkälber für die Schlachtung züchtet und dann verkauft - gilt das Landwirteprivileg, und Lizenzgebühren brauchen nicht gezahlt zu werden.

Indem man von kommerziell wissenschaftlichen Interessen zu Tierinteressen übergeht, ist es bemerkenswert, dass die EU-Richtlinie zum ersten Mal eine ethische Begrenzung für Patente einführt. Gemäß der Richtlinie sollten, wenn nicht erhebliche Vorteile auf dem Spiel stehen, Patente nicht erteilt werden, wenn sie voraussichtlich Leiden der Tiere verursachen.

Selbstverständlich kann das Patentrecht die Züchtung landwirtschaftlicher Tiere nicht regeln, wo kein Patent beteiligt ist. Dies bedeutet, dass legale und quasi legale Lizenzvergabestellen eine wichtige Rolle im Züchtungssektor spielen werden.

Ethische Probleme

Es wird allgemein anerkannt - besonders in Nordeuropa und in den USA – dass einige Anwendungen der Biotechnologie unethisch sind. Ethiker stimmen nicht immer darin überein, welche Praktiken in der Tierzüchtung abzulehnen sind und warum. Praktisch alle würden jedoch anerkennen, dass das Wohlbefinden der Tiere ein wichtiges Anliegen in der Züchtungsethik ist.

Im Kontext der Tierzüchtung wird Wohlergehen am besten weit interpretiert, um Gesundheits- und Verhaltensmerkmale wie auch die Minimierung von Schmerzen und Leiden mit einzuschließen.

Die modernen Züchtungstechniken können das Wohlbefinden der Tiere bedrohen.

Zu einem guten Teil durch selektive Zucht bedingt, wachsen heutige Broilerküken doppelt so schnell wie vor 30 Jahren, um ein Gewicht von 2 kg in 40 Tagen zu erreichen. Die Wachstumsrate ihres Herzens und Skeletts ist heute jedoch im Vergleich zu ihrer Gewichtszunahme langsam, und dies führt bei einigen Vögeln zu Problemen bei den Herzkranzgefäßen und Beinen.

Entsprechend sind bei einer Reihe landwirtschaftlicher Nutztiere

Fortpflanzungstechniken im Zusammenhang mit dem Embryotransfer und der In-vitro-Fertilisation beobachtet worden, die mit Stress, Geburtsschwierigkeiten und Erbfehlern verbunden sind.

Die Tier-Integrität ist ein weiteres wichtiges Problem in der Züchtungsethik. Hier ist die vorrangige Sorge, ob wir durch genetische Modifikation der Tiere die Tier-Integrität der Spezies verletzen.

Schließlich, aber nicht weniger von Bedeutung, werden potentielle Verluste der genetischen Vielfalt, die Risiken für die menschliche Gesundheit und weitere Umweltsorgen in der Arbeit an der Ethik der Züchtung diskutiert.

In jedem Falle konzentrieren sich diese Debatten auf unbeabsichtigte Leiden, welche die beabsichtigten Vorteile der Zuchtprogramme zu begleiten drohen. Entsprechend haben Ethiker versucht, Wege zu beschreiten, solche Leiden und Vorteile zu gewichten und zu vergleichen. Einige geben dem Wohlbefinden eine zentrale Rolle und spielen andere Faktoren herunter.

Andere messen dem Wohlbefinden und anderen bedenken ähnliches Gewicht zu.

Noch andere sehen Faktoren wie die Integrität als wichtiger an als das Wohlbefinden. Das Verhältnis von Tier- und Humaninteressen ist in jeder Stellungnahme das zentrale Anliegen, und diesbezügliche Debatten sind sowohl lebhaft als auch fortlaufend.

Der Verbraucher

Der Erfolg eines jeden Zuchtprogramms wird schließlich durch den Verbraucher beurteilt. Wo ein Züchter es nicht schafft, etwas anzubieten, was du oder ich wollen oder benötigen, ist das Ziel des Zuchtprogramms zu überprüfen.

Die Verbraucher betreten die Debatte über die Tierzüchtung auf zwei Wegen - sowohl persönlich als auch über Verbraucherorganisationen. Notorisch bringen die Menschen Meinungen zum Ausdruck, die sie später im Supermarkt ablegen.

Deshalb muss die Verbrauchermeinung vom Verbraucherverhalten getrennt werden.

Die Einstellung der Verbraucher gegenüber modernen Zuchtzielen und Technologien entwickeln sich ständig weiter. Dies ist wichtig. Es bedeutet, dass Wissenschaftler, Regierungen und Wirtschaftsvertreter eine wirkliche Möglichkeit haben, die öffentliche Meinung über Tierzüchtung aufzubauen und zu gestalten sowie darauf zu reagieren.

Wenn jüngste Ereignisse mit Feldfrüchten typisch sind, ist die genetische Modifikation wahrscheinlich das Hauptproblem, welches schwerwiegendes Verbraucherinteresse an der Züchtungsindustrie weckt. Und von der Erfahrung bei Pflanzen kann die Tierzüchtungsindustrie viel lernen.

Es wird zum Beispiel angenommen, dass die Pflanzenzüchter die Ablehnung gegenüber genetisch manipulierten Pflanzen dadurch verstärkt haben, dass sie modifizierte Sojabohnen ohne Konsultation oder Kennzeichnung und nach anfänglicher Ablehnung der Teilnahme an der öffentlichen Debatte vermarktet haben. Welche Einstellung sie auch immer haben, die Verbraucher möchten gefragt werden, ziehen es vor, eine Auswahl zu treffen, und erwarten aufrichtige Antworten auf vernünftige Fragen!

Die Verbrauchermeinung ist - wen wundert's - positiver, wenn medizinische Produkte der Biotechnologie problematisiert werden. Ein Nutzen in der menschlichen Gesundheit kann Sorgen über Fragen wie Preis und Wohlbefinden der Tiere auf der Prioritätenliste nach hinten drücken.

Bezüglich Nahrungsmitteln spiegelt die Verbraucherpräferenz ein breites Feld von Sorgen wider. Gesundheitswert, Annehmlichkeit, Vielfalt und Preis beeinflussen alle das Kaufverhalten, ebenso das Wohlbefinden der Tiere und die Umweltfaktoren im weiteren Sinne. Die Nahrungsmittelsicherheit ist eine Sorge von steigender Bedeutung.

Vielleicht haben wegen dieser Komplexität eine Anzahl vom Umfragen ergeben, dass die meisten Menschen unentschlossen über neuere Anwendungen der Biotechnologie sind. In solchen Umfragen drückt nur eine Minderheit der Antwortenden eine ständig positive oder vollständig negative Meinung gegenüber der Technologie aus.

Dies legt nahe, dass öffentliche Informationskampagnen und die Nutzung der Medien bei sich entwickelnden Problemen und sensationellen Vorfällen erheblichen Einfluss auf die öffentliche Meinung ausüben könnte.

Während die Öffentlichkeit häufig über spezifische Probleme unentschieden ist, hat sie Meinungen dazu, wem man die Entscheidungen über Biotechnologie anvertrauen soll. In einer jüngeren Umfrage wurde festgestellt, dass Wissenschaftler, Medien und Wirtschaftunternehmen als zu einflussreich gesehen werden. Die Menschen haben mehr Vertrauen in Regierungen, öffentliche Beratung und Nicht-Regierungsorganisationen.

Translation: Klaus Meyn (ADR)

Mejora de Animales de Granja & Sociedad

Mejora y Reproducción

El sector de mejora de animales de granja provee a los granjeros de variedades de ganado, tales como el bovino, cerdos, pollos y pescado. Tanto los objetivos como los métodos de mejora se han desarrollado hasta hace poco de una manera gradual y sin controversia. Ahora sin embargo, lo están haciendo rápidamente, levantando una serie de problemas impresionantes y a la vez complejos.

Tomemos primero los siempre más sofisticados métodos usados por los mejoradores de hoy día. La Clonación, a menudo en los titulares siguiendo el interés público en "Dolly", aguarda el desarrollo técnico. Pero otras tecnologías reproductivas, como la inseminación artificial, la Ovulación Múltiple y la Transferencia de Embriones, están ya establecidas.

La Selección Asistida con Marcadores permite que los caracteres genéticos deseables sean identificados de manera precisa. Las tecnologías DNA, con las que la estructura genética de un animal se modifica, también son cada vez más importantes. La Transgénesis supone trasladar características ligadas genéticamente, de una especie a otra. Algunos esperan que un día, mediante este proceso, "vacas GM" ( genéticamente modificadas) produzcan leche igual a la materna humana, o que el ganado vacuno sea criado y seleccionado según parametros de fertilidad y resistencia a enfermedades.

Así pues, aquí los beneficios potenciales son innegablemente emocionantes, pero igualmente necesitamos preguntar dónde deseamos ir exactamente con las nuevas tecnologías. ¿Cuáles son las posibilidades reales? ¿Qué implicaciones tienen éstas? ¿Habrá obstaculos legales u objeciones éticas a algunos de los métodos y/u objetivos de la crianza o mejora? ¿Qué preocupaciones tiene el consumidor acerca de la calidad de los alimentos, el precio y la seguridad y, cómo se relacionan éstos con la actitud del primero hacia el bienestar animal?.

La novedad y complejidad de las nuevas técnicas significan que el consumidor, el intermediario e incluso el granjero están cada vez más alejados del trabajo de los científicos y mejoradores. De modo que, si los resultados están siendo dirigidos adecuadamente, se necesitará fomentar un entendimiento del sector de la mejora más vasto para evitar que esto adquiera dimensiones no tolerables.

Al reflexionar sobre el futuro, es útil imaginar tres trayectorias bajo las que la práctica de la ganadería terrestre podría desarrollarse, siendo la acuacultura un caso especial.

La Trayectoria Convencional supondría en gran parte un uso continuado del tipo de granja de tamaño mediano tan común en Europa actualmente. Con esta trayectoria, el desarrollo de nuevas tecnologías de mejora sería sólo uno de los objetivos, que no el principal. Siendo la meta última ofertar productos de alta calidad a un costo razonable.

La Trayectoria Alternativa implicaría una productividad moderada y granjas más pequeñas. De manera que el foco de atención estaría en los productos nicho, tales como los piensos regionales u orgánicos, y hacia el bienestar animal. Por consiguiente, cualquier uso de biotecnología estaría limitado por el tipo de productos y/o mercados. Y los productos ganaderos serían relativamente caros.

Finalmente, la Trayectoria de Bajo Coste supondría granjas grandes que aspirarían a producir eficientemente productos animales baratos. Las biotecnologías que ayudaran en este propósito serían libremente explotadas.

La Legislación

Los mejoradores operan bajo regulacion legal.La legislación que gobierna la mejora animal dio un trascendente paso en Junio de 1998 cuando el Parlamento Europeo adoptó una orden armonizando la ley de patentes en toda la U.E.

La Orden para la Protección Legal de Inventos Biotecnológicos da al poseedor de la patente el derecho exclusivo de explotación durante 20 años. En dicho periodo puede ceder el uso de la invención, pero si éste no está autorizado atraerá una compensación. Por lo tanto, las patentes incrementan el incentivo económico para investigar y desarrollar nueva tecnología. Esto estimula la innovacion.

Las invenciones a patentar deben ser nuevas, no obvias y tener una aplicación industrial. Estos criterios excluían muchos procedimientos tradicionales de crianza, pero la Orden deja claro que las técnicas modernas usadas en crianza y reproducción, e incluso ciertas clases de animales y genes, pueden ser patentados.

Procedimientos "esencialmente técnicos" que implican procesos que no ocurren de forma natural serán patentables, incluyendo métodos usados para producir animales transgénicos y también para clonar. Las patentes para animales modificados genéticamente desarrollados con fines alimentícios o médicos pueden ser concedidas, y un gen que mostrase tener un uso industrial nuevo será considerado como "invención", que no descubrimiento, y por lo tanto, podrá patentarse.

Se han previsto algunos problemas surgidos de estos desarrollos legales. Supóngase, por ejemplo, que una modificación genética patentada, que prevenga la mastitis, se introduce en una determinada raza de vacas. ¿Debería ser compensada económicamente la persona que desarrolló la susodicha raza, además del propietario de la patente, cuando ésta sea muy demandada?

De nuevo, las patentes a veces están definidas muy extensamente en este área. Se temió que esto efectivamente, creara monopolios e inhibiera las investigaciones, pero se ha diseñado dentro de la Orden una "excención a la investigación" para prevenir que ocurra.

También se ha reconocido, que el ganado patentado que no fuera manejado en la práctica sin costes royalty repetidos, sería antieconómico. Así, la Orden prevé que los royalties se referirán ante todo a la adquisición y venta de material de mejora. En otra parte -por ejemplo, cuando un granjero de vacuno cría y luego vende terneros para carne-, se aplicará "el privilegio de granjero" y no se pagará ningun royalty.

Pasando de los intereses científico-económicos a los animales, es interesante decir que la Orden de la U.E. introduce por primera vez una restriccción ética en las patentes. Bajo la Orden, a no ser que los beneficios sustanciales estén en juego, las patentes no deberán ser concedidas si eso probablemente causa sufrimientos al animal.

Por supuesto, la ley de patentes no puede regular la crianza o mejora de animales de granja dónde ninguna patente está implicada. Esto significa que los cuerpos legales y cuasi-legales tienen que jugar un papel importante en este sector.

Consecuencias éticas

Gneralmente se acepta, particularmente en U.S.A. y en Europa del Norte, que algunos usos de la biotecnología serían no éticos. Los especialistas en este tema no están de acuerdo siempre en qué prácticas en la mejora animal son censurables y por qué. Sin embargo, casi todos reconocerían que el bienestar es un asunto importante en la Ética de la mejora animal.

En el contexto de la crianza animal, el bienestar es mejor interpretado de manera extensa, para cubrir la salud y las características de comportamiento, así como la minimización del dolor y el sufrimiento.

Las técnicas modernas pueden amenazar el bienestar animal. En buena parte debido a la cría selectiva, los pollos de hoy día crecen el doble de rápido a como lo hacían hace 30 años, adquiriendo un peso de 2 kg en aproximadamente 40 días. Sin embargo, el ratio de crecimiento de sus corazones y esqueletos es ahora lento en relación con el incremento de peso, y en algunos pájaros esto causa problemas motores y cardiovasculares. ( Problemas similares han aparecido en cerdos y pavos). De nuevo, en una serie de animales de granja, se ha encontrado que técnicas reproductivas asociadas con la Transferencia de Embriones y el IVF, están conectadas con estrés grave, dificultades en el parto y anormalidades congénitas.

La integridad animal es otro problema importante en la ética. El pricipal interés aquí es si, en los animales genéticamente modificados, se está violando la integridad de la especie. Por último, pero no por ello menos importante, las pérdidas de diversidad genética, los riesgos para la salud humana y cuestiones más extensas de tipo ambiental son también discutidas en el trabajo que realizan los especialistas en ética de mejora animal.

En todos los casos, estos debaten centran su foco de atención en el daño involuntario que amenaza con acompañar los beneficios a los que los programas de mejora aspiran. De acuerdo con esto, los especialistas en ética, han intentado describir formas de sopesar y comparar todos los daños y beneficios. Algunos dan al bienestar un papel central, y quitan importancia a otros factores. Otros conceden una importancia similar al bienestar y a otros asuntos. Sin embargo, otros ven factores tales como la integridad más importantes que el bienestar. La relación entre los intereses animales y humanos es central desde cualquier punto de vista, y los debates en este punto están vivos y tienen continuidad.

El Consumidor

El éxito de cualquier programa de crianza será juzgado a última instancia por el consumidor. Siempre y cuando un mejorador fracase al entregar algo que tú y yo queremos, o necesitamos, las metas del programa deberán ser revisadas.

Los consumidores entran en el debate de la mejora animal por dos medios, personalmente y con las organizaciones de consumidores. Es notorio que la gente amenudo expresa opiniones que luego olvida al llegar al supermercado, así que la opinión y el comportamiento de ésta debe separarse.

Las actitudes de los consumidores hacia las metas y tecnologías modernas están evolucionando contínuamente. Esto es importante porque significa que los científicos, gobiernos y los representantes de la industria tienen una oportunidad real de construir y dar forma a la opinión pública sobre la crianza animal, así como también de responder a dicha opinión.

Si los recientes acontecimientos que implican a los cultivos son típicos,en la industria de la crianza animal la modificación genética parece ser el tema que despierta un interés serio en el consumidor. De manera que dicha industria podría aprender mucho de la experiencia con cultivos.

Se piensa, por ejemplo, que los mejoradores de plantas inflamaron la hostilidad hacia los cultivos GM con el marketing de la soja modificada, al no consultar al consumidor o calificando y rechazando el participar en el debate público, al principio.¡ Cualesquiera que sean sus puntos de vista, a los consumidores les gusta ser consultados, prefieren ejercer el voto y esperan recibir respuestas honestas a preguntas razonables!

La opinión del consumidor tiende, no de modo sorprendente, a ser más positiva cuando los productos médicos biotecnológicos están en cuestión. De manera que un beneficio en cuanto a salud humana se refiere, puede hacer bajar puestos en la lista de preocupaciones a materias tales como el precio y el bienestar animal.

En productos alimentarios, la preferencia del consumidor refleja un surtido de intereses. El valor de la salud, la conveniencia, la variedad y el precio, todos afectan al comportamiento en la compra, así como también lo hacen el bienestar animal y factores ambientales más extensos. La seguridad en los alimentos es un interés en alza.

Quizás a causa de esta complejidad, varios estudios han encontrado que la mayoría de la gente está indecisa en cuanto a las aplicaciones recientes de la biotecnología. En dichos estudios sólo una minoría de los encuestados expresa una respuesta hacia la tecnología completamente positiva o negativa.

Esto sugiere que las campañas de información pública, el alcance de los medios de comunicación en cuestiones emergentes e incidentes susceptibles al sensacionalismo, podrían muy bien ejercer una influencia considerable sobre la opinión pública.

Mientras que el público está amenudo indeciso acerca de problemas específicos, tienen una opinión clara sobre a quién debería ser confiada la tarea de tomar decisiones acerca de la biotecnología. Un sondeo reciente revela que se considera que los científicos, los medios de comunicación y las compañías del sector comercio tienen demasiada influencia. Además la gente deposita más confianza en los gobiernos, la consulta pública y las organizaciones no gubernamentales.

Translation: Iris Clemente Iranzo (IPG)

Il settore del miglioramento genetico, grazie alla selezione effettuata nel tempo, è in grado di offrire agli allevatori animali di diverse specie zootecniche altamente produttivi. Sia gli obiettivi che i metodi di selezione si sono gradualmente evoluti negli ultimi decenni, ma oggi, che il loro sviluppo è sempre più veloce, si assiste ad un dibattito sempre più complesso ed acceso, che ne può limitare l’applicazione e la diffusione.

Si considerino, in primo luogo, i più sofisticati metodi di riproduzione oggi disponibili. La clonazione, spesso alla ribalta per l’interesse suscitato da "Dolly" nei confronti dell’opinione pubblica, necessita ancora sviluppi tecnici e riduzione di costi per trovare un’applicazione di routine. Tuttavia, altre tecnologie riproduttive come l’inseminazione strumentale, la super ovulazione e il trasferimento embrionale sono oggi ampiamente diffuse.

La selezione assistita da marcatori permette di identificare nel genoma di un animale geni responsabili dell’espressione di un determinato carattere. Le tecniche di ingegneria genetica, attraverso le quali è possibile trasferire da una specie all’altra caratteristiche legate a particolari geni, si stanno sviluppando in maniera significativa. Appare quindi lecito sperare che attraverso questo processo vacche geneticamente modificate producano, un giorno, latte con le stesse caratteristiche di quello umano, o che, animali impiegati nella riproduzione siano resistenti alle malattie ed altamente fertili.

E’ innegabile che in tutto ciò esistano degli stimolanti benefici potenziali, ma allo stesso modo, è necessario chiedersi dove, esattamente, si vuole arrivare con le nuove tecnologie. Quali sono le reali possibilità di applicazione? Quali implicazioni determinano? Esistono ostacoli legali o obiezioni etiche a qualche metodo o obiettivo di selezione? Qual è la preoccupazione del consumatore in termini di qualità, prezzo e sicurezza delle derrate alimentari, e come si lega tutto questo al benessere animale?

La novità e complessità di queste tecnologie porta il consumatore, la filiera produttiva e gli stessi allevatori ad essere sempre più distaccati dal lavoro degli scienziati e di coloro che effettuano selezione nelle popolazioni animali. Di conseguenza se tutti questi argomenti debbono essere considerati correttamente, deve essere promossa una maggiore conoscenza del settore relativo al miglioramento genetico degli animali domestici presso l’opinione pubblica.

Pensando al futuro della selezione e del miglioramento genetico delle produzioni animali, escludendo l’itticoltura che è un modello di selezione particolare, è di aiuto immaginare tre scenari di sviluppo delle pratiche zootecniche.

Lo scenario "Convenzionale" prevede l’esistenza di allevamenti di taglia media, situazione comune nell’Europa di oggi. In questo scenario l’utilizzo di nuove biotecnologie è uno dei tanti obiettivi, ma sicuramente non il principale. L’obiettivo primario di questo scenario è di offrire prodotti zootecnici di alta qualità a costi ragionevoli.

Nello scenario "Alternativo" gli allevamenti sono più piccoli e con produzioni moderate. L’attenzione è rivolta al benessere animale e a prodotti di nicchia come, ad esempio, produzioni biologiche o prodotti tipici regionali. L’uso di biotecnologie è limitato in relazione ai diversi indirizzi produttivi. I relativi prodotti zootecnici sono relativamente costosi.

Lo scenario "Basso costo", infine, coinvolge allevamenti di grosse dimensioni il cui obiettivo è fornire prodotti animali, poco costosi, in modo efficiente. Ogni tipo di biotecnologia utile al raggiungimento di tale scopo può essere liberamente acquisita e fatta propria dalla filiera produttiva.

Chi effettua selezione opera nel rispetto di precise norme legali. Le leggi, che regolano il miglioramento genetico negli animali domestici, hanno avuto un significativo avanzamento nel giugno 1998, quando il parlamento Europeo ha adottato una Direttiva il cui intento è quello di armonizzare le leggi sui brevetti in tutti i Paesi dell’Unione Europea.

La Direttiva per la Protezione legale delle Invenzioni Biotecnologiche fornisce al possessore del brevetto, l’esclusivo diritto di sfruttare un’invenzione per vent’anni. Durante questo periodo il proprietario del brevetto può permettere l’utilizzo dell’invenzione ma, un uso non autorizzato prevede una compensazione. La brevettazione, quindi, accresce l’incentivo economico a sviluppare ricerca e nuova tecnologia; incoraggia quindi l’innovazione.

Le invenzioni candidate ad un brevetto devono essere nuove, non ovvie ed avere un’applicazione industriale. Questi criteri escludono molti dei processi tradizionali utilizzati nella selezione in campo animale, tuttavia la Direttiva chiarisce che moderne tecniche usate nei processi selettivi di riproduzione, e anche certi tipi di animali e geni, possono ora essere brevettati.

Procedure "essenzialmente tecniche", che includono processi che non accadono in natura saranno brevettabili. In questo modo verranno compresi anche, i metodi utilizzati per produrre animali transgenici e per clonarli. I brevetti per animali sviluppati per la produzione di cibo e per scopi medici potranno essere derivati dalla modificazione genetica degli stessi, ad esempio, con tecniche di transgenesi. E’ dimostrato che il gene che può avere un utilizzo industriale innovativo sarà considerato invenzione, non scoperta, e quindi brevettabile.

Tutta una serie di problemi che sorgono da questi sviluppi legali sono già stati anticipati ed evidenziati. Si supponga che una tecnica per effettuare una modifica genetica già brevettata, ad esempio per prevenire la mastite, sia introdotta in una particolare razza di vacche. Chi dovrebbe essere remunerato quando la razza sarà largamente richiesta, coloro che hanno sviluppato la razza o chi possiede il brevetto?

Qualche volta, i brevetti nell’area delle biotecnologie coprono i diversi aspetti in maniera così ampia da far temere che qualcuno possa creare dei monopoli e inibire la ricerca. Per impedire che ciò accada nell’ambito della Direttiva è appositamente formulata una "esenzione per ricerca".

E’ stato inoltre riconosciuto che l’allevamento di bestiame brevettato con pagamento di diritti ripetuti nel tempo sia anti-economico. Per questo, la Direttiva lega i diritti primariamente all’acquisizione e alla vendita di partite di animali da riproduzione. Nel caso in cui un allevatore di vacche da latte allevi e venda vitelli maschi per l’ingrasso, si applica quello che la Direttiva chiama "Privilegio dell’allevatore" e nessun diritto deve essere pagato.

Valutando la Direttiva da un punto di vista dell’animale e non da uno strettamente commerciale-scientifico, è opportuno ricordare che la stessa introduce per la prima volta una restrizione di carattere etico sui brevetti. Secondo la Direttiva, i brevetti, a meno che da essi non siano ricavati benefici sostanziali, non possono essere rilasciati nel caso in cui procurino sofferenza agli animali.

La legge sui brevetti ha validità solo nel caso in cui questi esistano. Questo significa che gli organismi deputati alla formulazione di leggi e regolamenti rivestono un ruolo importante nel settore del miglioramento genetico.

Aspetti Etici

E’ generalmente accettato, in particolar modo nell’Europa del Nord e negli Stati Uniti, che l’uso di certe biotecnologie non sia etico. La discussione su quali pratiche utilizzare nei processi di selezione e quali siano contestabili da un punto di vista etico, è accesa e non trova tutti d’accordo. Quasi tutti, tuttavia, riconoscono che il "benessere" dell’animale sia un punto importante per stabilire la "eticità" di una pratica.

Nel contesto della selezione e del miglioramento genetico, il benessere è da interpretarsi nel senso più ampio del termine, ovvero sia riferendosi ad aspetti sanitari e a caratteristiche comportamentali, che alla minimizzazione della sofferenza e del dolore.

Le moderne tecniche di selezione possono avere un notevole impatto sul benessere animale. Negli avicoli e nei suini, ad esempio, l’aumento dell’incremento ponderale giornaliero medio ottenuto attraverso 30 anni di selezione, ha fatto si che la velocità di accrescimento di cuore e scheletro diventasse minore rispetto all’incremento di peso corporeo, causando in alcuni soggetti problemi cardiovascolari ed agli arti. Allo stesso modo, in diverse specie zootecniche, le pratiche riproduttive associate alle tecniche embrionali e alla fecondazione in vitro possono portare a seri problemi di stress, difficoltà al parto ed anomalie congenite.

L’integrità animale è un altro aspetto importante da considerare discutendo di etica. La preoccupazione principale in questo caso è che modificando geneticamente gli individui, si violi l’integrità della specie. In ultimo, ma non per questo di minor importanza, le potenziali perdite di variabilità genetica, i rischi per la salute umana, e più ampi problemi ambientali trovano spazio nella discussione relativa all’etica nel miglioramento genetico delle specie in produzione zootecnica.

In ogni caso, il dibattito si focalizza sui problemi creati agli animali e sul bilancio di beneficio tra questi e il raggiungimento dell’obiettivo per cui si sta selezionando. Allo stesso modo, coloro che si occupano di etica hanno provato a sviluppare modelli per pesare e valutare i relativi danni e benefici. A volte viene dato al benessere animale un ruolo centrale, e altri fattori vengono meno considerati. Altre volte tutti i fattori vengono pesati in egual misura. Altre volte ancora, fattori come l’integrità animale sono considerati di maggiore importanza. Il dibattito, sempre acceso, ha tuttavia come denominatore comune la relazione tra animali e interessi umani.

Il Consumatore

Il successo di ogni programma di selezione sarà alla fine giudicato dal consumatore. Quando colui che effettua miglioramento genetico fallisce nel fornire il prodotto atteso, voluto o necessario, il programma di selezione è da rivedere.

I consumatori entrano nel dibattito sul miglioramento delle produzioni animali in due modi, sia personalmente che tramite le organizzazioni dei consumatori. E’ assodato come spesso, le persone esprimano sui prodotti opinioni che in seguito abbandonano all’atto dell’acquisto al supermercato. E’ necessario quindi scindere l’opinione del consumatore da quello che è il suo reale comportamento.

L’attitudine del consumatore verso gli obiettivi del miglioramento genetico moderno e verso le tecnologie in esso coinvolte cambia in continuazione. Questo significa che scienziati, governi e rappresentanti dell’industria hanno un’opportunità reale di informare l’opinione pubblica riguardo a tutte le tematiche relative al miglioramento genetico delle produzioni.

Se i recenti fatti relativi ai vegetali transgenici sono un caso ormai conosciuto e dibattuto, la modificazione genetica, in campo animale, probabilmente, sarà un argomento che svilupperà un attivo interesse del consumatore verso l’industria del miglioramento genetico. L’esperienza relativa ai vegetali transgenici può e deve fornire uno spunto di riflessione per tutti coloro che effettuano selezione negli animali.

Il rifiuto verso prodotti vegetali geneticamente modificati è direttamente imputabile a coloro che si occupano di miglioramento genetico nelle piante, i quali hanno commercializzato soia transgenica senza consultarsi con alcuno, senza etichettare il prodotto e rifiutando, almeno inizialmente, di partecipare ad un pubblico dibattito. Qualsiasi siano le loro opinioni, i consumatori gradiscono essere consultati, preferiscono esercitare una scelta, e si aspettano di ricevere risposte oneste a domande ragionevoli.

L’opinione del consumatore tende, questa non è una sorpresa, ad essere maggiormente positiva allorquando prodotti medici biotecnologici sono in discussione. Un beneficio per la salute umana può abbassare molto la priorità di preoccupazioni quali i costi o il benessere animale.

Sui prodotti alimentari, la scelta del consumatore riflette un maggior numero di preoccupazioni. Il valore della salubrità degli alimenti, la convenienza, la varietà e il prezzo di mercato sono tutti aspetti che influenzano il comportamento del consumatore così come il benessere animale e gli aspetti ambientali legati alle produzioni animali. La sicurezza del cibo consumato è una preoccupazione crescente.

Forse a causa delle crescenti complessità, legate a questi argomenti, un certo numero di indagini ha rivelato che molte persone sono incerte sull’applicazione delle biotecnologie. In queste indagini solo una minoranza ha risposto esprimendo un pieno appoggio o un pieno rifiuto della tecnologia.

Ciò suggerisce che la campagna di informazione pubblica e la copertura dei media sull’argomento relativamente a determinate notizie che destano sensazione, può esercitare una forte influenza sull’opinione popolare. Mentre l’opinione pubblica è spesso indecisa su specifici argomenti, ha tuttavia idee chiare su chi deve essere consultato e creduto sulle decisioni relative alle biotecnologie. Un sondaggio recente rivela che scienziati, mezzi di informazione e compagnie commerciali sono percepiti come interlocutori troppo interessati. L’opinione pubblica crede di più nei governi, nella consultazione pubblica e negli organismi non governativi.

Translation: Raffaella Finocchiaro (University Milan)

Husdyravlen og samfundet

Avl og reproduktion

Husdyravlen forsyner landmændene med genetisk forbedrede husdyrracer inden for kvæg, grise, fjerkræ og fisk. Både avlsmålene og -metoderne har indtil for nylig udviklet sig gradvist og ukontroversielt. I dag udvikler de sig imidlertid hurtigt, hvilket medfører en række interessante, men komplekse spørgsmål.

Tag f.eks. de stadig mere sofistikerede metoder, der bruges af vore dages avlere. Kloning, der ofte har fyldt overskrifterne i forbindelse med offentlighedens interesse for Dolly, er endnu ikke udviklet til anvendelse i praksis. Men andre reproduktionsteknologier såsom kunstig inseminering og superovulation samt embryonoverførsel bruges nu rutinemæssigt.

DNA-teknologier, hvormed et dyrs genetiske sammensætning ændres, spiller også en stadig vigtigere rolle. Selektion, baseret på genmarkører, gør det muligt at identificere ønskede genetiske egenskaber præcist. Ved genteknologi flytter man genetisk bestemte egenskaber fra en art til en anden. Nogle håber, at man en dag ved hjælp af denne teknik vil kunne få genmodificerede køer til at producere mælk, der svarer helt til modermælk, eller at kvæg kan selekteres for frugtbarhed og sygdomsresistens.

De potentielle fordele forbundet hermed er unægtelig interessante, men samtidig må vi spørge os selv, hvor vi ønsker at bevæge os hen med de nye teknologier. Hvilke reelle muligheder er der? Hvad medfører de? Vil der være juridiske hindringer eller etiske bekymringer i forbindelse med visse avlsmetoder og -mål? Hvilke hensyn er der til forbrugerne i forbindelse med fødevarekvalitet, pris og sikkerhed, og hvordan er disse forbundet med holdninger til dyrevelfærd?

Den hurtige udvikling og kompleksiteten forbundet med de nye teknikker betyder, at forbrugeren, detailhandelen og også landmanden bliver stadig mere distanceret fra videnskabsmændenes og husdyravlernes arbejde. Hvis spørgsmålene skal gribes rigtigt an, er det således nødvendigt at fremme en bredere forståelse for avlssektoren.

Med hensyn til den fremtidige udvikling hjælper det, hvis man forestiller sig tre retninger, som landbruget vil kunne udvikle sig i (fiskeopdræt er et specielt tilfælde).

Den traditionelle retning vil i stor udstrækning indebære mellemstore landbrugsbedrifter, som er almindelige i nutidens Europa. I denne forbindelse vil udviklingen af nye bioteknologiske metoder inden for avlsarbejdet kun være et af målene og ikke det primære. Formålet vil være at tilbyde produkter af høj kvalitet til rimelige priser.

Den alternative retning vil omfatte moderat produktivitet og mindre bedrifter. Hovedvægten vil ligge på nicheprodukter såsom økologiske eller lokalt producerede fødevarer samt på dyrevelfærd. Enhver brug af bioteknologi vil følgelig være begrænset, og landbrugsprodukter vil være relativt dyre.

Endelig vil den retning, der sigter mod de lavest mulige omkostninger, omfatte store bedrifter, der kan producere billige animalske fødevarer på en effektiv måde. Bioteknologi, der fremmer dette mål, vil blive udnyttet fuldt ud.

Loven

Husdyravlen er underkastet lovgivningen. Lovgivningen om husdyravl blev bragt et betydeligt skridt fremad i juni 1998, da Europa-Parlamentet vedtog et direktiv, der harmoniserer patentlovgivningen i hele Europa.

Direktivet om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser giver patenthaveren eneret til at udnytte en opfindelse i 20 år. I denne periode kan patenthaveren give tilladelse til udnyttelse af opfindelsen, men uautoriseret brug vil medføre erstatning. Patentering øger derfor det økonomiske incitament til at forske og udvikle ny teknologi. Det opmuntrer til innovation.

For at kunne patenteres skal en opfindelse være ny, have opfindelseshøjde og kunne anvendes industrielt. Disse kriterier har udelukket mange traditionelle metoder i husdyravlen fra patentering, men direktivet gør det klart, at moderne teknikker, brugt til avl og reproduktion, og selv visse typer dyr og gener nu kan patenteres.

Væsentligt tekniske fremgangsmåder, der involverer processer, som ikke forekommer naturligt, vil kunne patenteres, herunder metoder brugt til at producere transgene dyr samt til kloning. Patenter på dyr, udviklet med henblik på fødevareproduktion eller til medicinske formål, kan meddeles i forbindelse med en genetisk modifikation, og et gen der viser sig at have en hidtil ukendt industriel anvendelse vil blive anset for en opfindelse, ikke en opdagelse, og vil derfor kunne patenteres.

Man har forudset en række problemer på baggrund af denne juridiske udvikling. Antag for eksempel, at en patenteret genetisk modifikation, der forhindrer yverbetændelse, overføres til en bestemt kvægrace. Bør udvikleren af denne race belønnes lige som patenthaveren, når racen bliver mere efterspurgt?

Desuden defineres patenter inden for dette område ofte meget bredt. Man frygtede, at det ville tilskynde kraftigt til dannelsen af monopoler og hæmme forskningen, men en forskningsundtagelse, inkluderet i direktivet, skal forhindre dette i at ske.

Man har også erkendt, at patenterede husdyr, som ikke vil kunne produceres uden gentagne licensafgifter, vil være uacceptable set ud fra en økonomisk synsvinkel. Direktivet forudser således, at afgifter primært vil relatere til anskaffelse og salg af avlsmateriale. I andre tilfælde, hvor f.eks. en mælkeproducent producerer og sælger tyrekalve til slagtning, gælder landmandens rettigheder, og der skal ikke betales afgifter.

Bevæger vi os fra de kommercielt-videnskabelige interesser til dyrenes interesser, er det værd at bemærke, at EU-direktivet for første gang indfører en etisk begrænsning på patenter. Med mindre der kan opnås betydelige fordele, må et patent ikke meddeles i henhold til direktivet, hvis det kan tænkes at medføre lidelser for dyr.

Patentret kan selvfølgelig ikke regulere husdyravl, hvor der ikke er patenter involveret. Det betyder, at myndigheder, der udsteder licenser, spiller en vigtig rolle i avlssektoren.

Etiske aspekter

Det er generelt anerkendt, især i Nordeuropa og i USA, at brugen af visse former for bioteknologi må anses for at være uetisk. Etikere er ikke altid enige om hvilke metoder inden for husdyravl, der er uacceptable og hvorfor. Næsten alle vedgår imidlertid, at dyrenes velfærd er et vigtigt aspekt i forbindelse med avlsetik.

I forbindelse med husdyravl defineres velfærd bedst som stort set dækkende sundheds- og adfærdskarakteristika såvel som smerte og lidelse.

Moderne avlsteknikker kan true dyrevelfærden. F.eks. skyldes det i stor udstrækning avlsarbejdet, at nutidens slagtekyllinger vokser dobbelt så hurtigt, som de gjorde for 30 år siden. Kyllingerne opnår en vægt på 2 kg på omkring 40 dage. Hjerte og skelet udvikler sig imidlertid ikke i samme takt som resten af kroppen, og nogle kyllinger lider derfor af hjertekarsygdomme og benproblemer. Ligeledes har det vist sig, at reproduktionsteknikker, der bygger på embryonoverførsel og kunstig befrugtning, er forbundet med alvorlig stress, fødselsvanskeligheder og medfødte abnormiteter hos en række husdyr.

Dyrenes integritet er et andet vigtigt aspekt forbundet med avlsetik. Det primære spørgsmål i denne sammenhæng er, hvorvidt vi i forbindelse med den genetiske ændring af dyr krænker arternes integritet. Sidst, men ikke mindst, diskuterer man potentielle tab af genetisk diversitet, risici for menneskets sundhed samt bredere miljømæssige spørgsmål i forbindelse med avlsetik.

I hvert enkelt tilfælde fokuserer debatten på de utilsigtede skader, som truer med at ledsage de fordele, avlsprogrammerne sigter mod. Etikere har følgelig forsøgt at beskrive metoder til at veje og sammenligne sådanne skader og fordele. Nogle giver velfærd en central rolle og nedtoner andre faktorer. Andre lægger lige stor vægt på velfærd og andre aspekter. Endnu andre anser integritet for vigtigere end velfærd. Forholdet mellem dyrs og menneskers interesser er væsentligt uanset hvad, og debatten desangående er både livlig og vedvarende.

Forbrugeren

I sidste ende vil ethvert avlsprograms succes blive bedømt af forbrugeren. Hvis avleren ikke kan levere det, som forbrugeren ønsker eller har behov for, er det nødvendigt at tage fornyet stilling til avlsprogrammet.

Forbrugeren deltager i debatten om husdyravl på to måder - både personligt og via forbrugerorganisationer. Erfaringsmæssigt udtrykker folk ofte meninger, som de senere fraviger i supermarkedet. Det er derfor nødvendigt at adskille forbrugermening og forbrugeradfærd.

Forbrugerens holdning til moderne avlsmål og -teknologi udvikler sig løbende. Og det er vigtigt. Det betyder, at videnskabsmænd, regeringer og repræsentanter fra landbruget har en reel mulighed for at opbygge og præge den offentlige mening om husdyravl, ligesom de selv kan påvirkes af denne.

Hvis den seneste tids begivenheder i forbindelse med genetisk modificerede afgrøder er typiske, er det sandsynligt, at genetisk modifikation vil være et emne, der giver anledning til stor forbrugerinteresse i husdyravlen. Og husdyravlen kan lære en hel del af erfaringerne fra planteavlen.

Eksempelvis mener man, at planteavlerne selv forårsagede fjentligheden over for genmodificerede afgrøder ved at markedsføre genmodificerede soyabønner uden at rådføre sig med forbrugerne og uden at mærke produkterne, samtidig med at de i begyndelsen nægtede at deltage åbent i den offentlige debat. Uanset hvad deres synspunkter er, ønsker forbrugerne at blive taget med på råd. De ønsker at have mulighed for at vælge og forventer ærlige svar på rimelige spørgsmål!

Forbrugernes mening har ikke overraskende en tendens til at være mere positiv, når det drejer sig om medicinske, bioteknologiske produkter. Sundhedsmæssige fordele for mennesker kan medføre, at overvejelser om priser og dyrevelfærd prioriteres lavere.

En lang række overvejelser afspejles i forbrugernes krav og ønsker. Både sundhedsværdi, bekvemmelighed, udvalg og priser påvirker købeadfærden lige som dyrevelfærd og miljømæssige faktorer i bredere forstand. Fødevaresikkerhed spiller en stadig større rolle.

Måske skyldes det denne kompleksitet, at man ved en række undersøgelser har konstateret, at de fleste mennesker ikke har nogen fast holdning til den senere tids anvendelse af bioteknologi. I disse undersøgelser udtrykker kun en minoritet af de adspurgte en fuldstændig positiv eller en fuldstændig negativ holdning til bioteknologi.

Dette antyder, at offentlige informationskampagner og mediedækning af nye spørgsmål og sensationelle begivenheder sandsynligvis kan påvirke folks mening betydeligt.

Mens offentligheden ofte har et uafklaret syn på bestemte spørgsmål, har man imidlertid en mening om hvem, der bør betros at tage beslutninger om bioteknologi. En nylig gennemført undersøgelse afslører, at man mener, at videnskabsmænd, medier og kommercielle virksomheder har for stor indflydelse. Folk stoler mere på regeringer, offentlige høringer og lignende samt græsrodsorganisationer.

Translation: Marie Särs Andersen (Danish A.I. Societies & Danish Pig Breeders), Stine Christiansen (KVL)

Landbouwhuisdieren: fokkerij en samenleving

Hebben de meeste mensen geen vaste mening over bepaalde aspecten van biotechnologie, ze hebben wel een duidelijk beeld aan wie beslissingen over biotechnologie moeten worden toevertrouwd. Uit een recente enquête blijkt dat men vindt dat onderzoekers, de media en commerciële bedrijven teveel invloed hebben. Mensen hebben meer vertrouwen in publieksonderzoek, overheden en maatschappelijke organisaties.

Translation: Anne-Marie Neeteson (FAIP)

Kotieläinjalostus & Yhteiskunta

Jalostus ja lisääntyminen

Kotieläinjalostussektori tarjoaa viljelijöille parempia nauta-, sika-, siipikarja- ja kalarotuja. Sekä jalostuksen päämäärät että menetelmät ovat tähän saakka kehittyneet asteittain ja ilman ristiriitoja. Nyt ollaan kuitenkin nopeasti kehittämässä suurta määrää kiehtovia mutta monimutkaisia asioita.

Tämän päivän jalostajat käyttävät yhä pidemmälle kehitettyjä menetelmiä. Kloonaus, joka tuli otsikoissa esille tapaus "Dollyn" jälkeen, vaatii teknistä kehitystä. Muut lisääntymistekniikat kuten keinosiemennys ja alkionsiirrot superovulaatioineen ovat jo vakiintuneet.

DNA-tekniikka, jolla eläimen perinnöllistä rakennetta voidaan muuttaa, tulee yhä tärkeämmäksi. Merkkigeeneihin perustuva valinta mahdollistaa toivottujen perinnöllisten ominaisuuksien tarkan tunnistamisen. Siirtogeenisyys tarkoittaa perinnöllisesti kytkettyjen ominaisuuksien siirtämistä lajista toiseen. Jotkut toivovat, että tämän prosessin kautta geenimanipuloidut lehmät tuottaisivat maitoa, joka vastaa äidinmaitoa tai että naudan hedelmällisyyttä tai taudinvastustuskykyä voitaisiin näin parantaa.

Mahdolliset hyödyt ovat erittäin kiehtovia. Samalla joudumme kuitenkin kysymään mitä tarkasti ottaen tavoittelemme uuden teknologian hyväksikäytöllä ja mitkä ovat sen todelliset mahdollisuudet? Mitä seuraamuksia voi niistä olla? Muodostuuko laillisia esteitä tai syntyykö eettisiä vastalauseita joitakin jalostusmenetelmiä tai tavoitteita kohtaan? Minkälaisia ovat kuluttajien huolet ruoan laadusta, hinnasta ja turvallisuudesta ja miten kuluttajat suhtautuvat eläinten hyvinvointiin?

Uudet tekniikat ja niiden monimutkaisuus aiheuttaa sen, että kuluttaja, vähittäiskauppa ja viljelijä ovat yhä enemmän erkaantumassa tiedemiehistä ja kotieläinjalostajista. Jos tämä pitää paikkansa, täytyy jalostussektorin laajempaa ymmärtämistä edistää.

Ajateltaessa tulevaisuutta on mahdollista kuvitella kolme vaihtoehtoista tapaa, jolla maanviljelys voi kehittyä (kalan kasvatus on eri asia).

Perinteinen malli on keskikokoisten maatilojen viljeleminen. Tämä on yleistä tämän päivän Euroopassa. Tässä mallissa uusien bioteknisten jalostusmenetelmien kehitys on vain yksi, mutta ei tärkein päämäärä. Tarkoituksena on tarjota korkealaatuisia tuotteita kohtuulliseen hintaan.

Vaihtoehtoinen malli sisältää maltillisen tuottavuuden ja pienemmät maatilat. Tilat voisivat keskittyä johonkin tiettyyn tuotantoalueeseen, kuten luomu- tai paikallisiin tuotteisiin sekä kiinnittää huomiota eläinten hyvinvointiin. Kaikki biotekniikan käyttö olisi vastaavasti rajoitettua. Maatilan tuotteet olisivat suhteellisen kalliita.

Kolmas malli käsittää suuret maatilat, joiden tarkoituksena olisi tuottaa halpoja kotieläintuotteita tehokkaasti. Biotekniikan käyttö tämän päämäärän saavuttamiseksi olisi vapaasti käytettävissä.

Lait

Kotieläinjalostajat toimivat lakien ja säännösten mukaan. Lait jotka ohjaavat kotieläinjalostusta ottivat aimo askeleen eteenpäin kesäkuussa 1998, kun Euroopan parlamentti hyväksyi direktiivin, jonka mukaan patenttilainsäädäntö harmonisoitiin EU:n sisällä.

Direktiivi, joka koskee lainsuojaa bioteknisille keksinnöille antaa patentinhaltijalle yksinoikeuden hyödyntää keksintöä 20 vuoden ajan. Tämän ajanjakson aikana patentinhaltija voi myöntää keksinnön käyttölupia, mutta laiton käyttö johtaa korvauksiin. Patentointi lisää taloudellisia kannustimia tehdä tutkimusta ja kehittää uusia teknologioita. Se myös kannustaa tekemään innovaatioita.

Tuotteen, joka pyritään patentoimaan, tulee olla uusi, ei itsestään selvä ja sen pitää soveltua teolliseen käyttöön. Nämä kriteerit sulkevat pois monet perinteiset eläinjalostusmenetelmät, mutta direktiivi tekee mahdolliseksi sen, että jalostuksen ja lisääntymisen uudet tekniikat ja myöskin tietyt eläimet ja geenit voidaan nyt patentoida.

Tekniset menetelmät, jotka sisältävät toimintoja, jotka eivät esiinny luonnollisesti, voidaan patentoida. Tämä sisältää menetelmät, joiden avulla voidaan tuottaa siirtogeenisiä eläimiä ja klooneja. Patentti voidaan saada eläimille, jotka on kehitetty ravinto- tai lääkekäyttöön geneettisen muuntelun seurauksena. Geeniä, jolla on uusi teollinen käyttötapa, pidetään keksintönä eikä löytönä ja tästä syystä sen voi patentoida.

On ennakoitu, että tästä lakikehityksestä syntyy joukko ongelmia. Olettakaamme esimerkiksi, että patentoitu geneettinen muuntelu, joka estää utaretulehdusta, on tuotettu määrättyyn lehmätyyppiin. Pitääkö tämän lehmätyypin kehittäjä palkita yhdessä patentin haltijan kanssa ?

Patentit ovat tällä alalla joskus hyvin tarkasti yksilöityjä. Tämän pelättiin kehittävän monopoleja ja estävän tutkimusta, mutta direktiivin sisältämä "tutkimusvapaus" on sen estänyt.

On myöskin havaittu, että patentoidut kotieläimet, joita ei voi kasvattaa ilman toistuvia lisenssimaksuja, ovat epätaloudellisia. Direktiivi ottaa huomioon sen, että lisenssimaksut kuuluvat ensisijaisesti jalostuseläinten hankintaan tai myyntiin. Muussa tapauksessa, kuten esimerkiksi jos maidontuottaja kasvattaa sonnivasikoita teuraaksi noudatetaan "viljelijän etuoikeutta" eikä lisenssimaksuja peritä.

Kun siirrytään kaupallis-tieteellisistä eduista eläinten etuihin, on syytä todeta, että EU- direktiivi ensimmäisen kerran esittää eettisiä rajoituksia patentille. Direktiivin mukaan patenttia ei myönnetä, jos on todennäköistä, että se aiheuttaa eläimille kärsimystä, poikkeuksena ovat tapaukset, joissa merkittävät hyödyt ovat vaarassa.

Patenttilainsäädäntö ei tietenkään voi säädellä kotieläinjalostusta siinä tapauksessa, jos patenttia ei ole olemassa. Tämä tarkoittaa sitä, että laillisilla ja näennäisesti laillisilla lisenssielimillä on tärkeä rooli jalostussektorilla.

Eettiset kysymykset

Joidenkin biotekniikoiden käytön epäeettisyys on laajalti hyväksytty, erityisesti Pohjois-Euroopassa ja USA:ssa. Eetikot eivät aina ole itsekään yksimielisiä siitä, mitkä tavat kotieläinjalostuksessa ovat epämiellyttäviä ja miksi. Melkein kaikki kuitenkin myöntävät, että eläinten hyvinvointi on tärkeä huolenaihe jalostuksen etiikassa.

Kotieläinjalostusyhteydessä hyvinvointi voidaan parhaiten tulkita laajasti käsittämään terveyden ja käyttäytymisen mutta myöskin tuskan ja kärsimysten minimoinnin.

Uudenaikaiset jalostustekniikat voivat olla uhka eläinten hyvinvoinnille. Suurelta osin jalostusvalinnasta johtuen tämän päivän broileri kasvaa kaksi kertaa niin nopeasti kuin 30 vuotta sitten, 2 kilon painoon 40 päivässä. Sydämen ja luuston kasvunopeus on suhteellisen hidas verrattuna elopainon nousuun. Tämän seurauksena yksilöissä on havaittavissa jalkavikoja sekä sydämen ja verisuoniston ongelmia. Samalla tavoin on todettu, että jotkut lisääntymistekniikat, kuten alkionsiirto ja IVF aiheuttavat stressiä, synnytysvaikeuksia ja synnynnäisiä epämuodostumia suurelle joukolle kotieläimiä.

Eläinten koskemattomuus on toinen tärkeä asia jalostuksen etiikassa. Tärkein kysymys on se, loukkaammeko lajien koskemattomuutta geenimuunnellun eläimen kohdalla. Viimeisenä, mutta ei vähäpätöisimpänä asiana keskusteltaessa jalostuksen etiikasta, on geneettisen monimuotoisuuden mahdollinen menettäminen ja sen riskit ihmisen terveydelle sekä ympäristöön laajemmin liittyvät huolenaiheet.

Joka tapauksessa keskustelu keskittyy niihin tahattomiin vahinkoihin, jotka uhkaavat seurauksina niistä hyödyistä, joihin jalostusohjelmat tähtäävät. Niinpä eetikot ovat yrittäneet esitellä tapoja punnita ja vertailla vahinkoja ja hyötyjä. Jotkut antavat hyvinvoinnille hyvin keskeisen osan ja vähättelevät muita tekijöitä. Toiset asettavat hyvinvoinnille yhtä suuren painon kuin muille huolenaiheille. On vielä niitäkin, jotka näkevät sellaisen tekijän, kuin koskemattomuus hyvinvointia tärkeämpänä. Yhteys eläinten ja ihmisten etujen välillä on joka tapauksessa keskeinen ja keskustelu tästä on sekä vilkasta että jatkuvaa.

Kuluttaja

Kaikkien jalostusohjelmien menestys arvioidaan loppujen lopuksi kuluttajan toimesta. Jos jalostaja ei pysty toimittamaan sitä, mitä sinä tai minä haluamme tai tarvitsemme, täytyy jalostusohjelman päämäärät tarkistaa uudelleen.

Kuluttaja osallistuu keskusteluun kotieläinjalostuksesta kahdella tavalla – sekä henkilökohtaisesti että kuluttajajärjestöjen kautta. Tunnetusti ihmiset usein ilmaisevat mielipiteitä, joista he myöhemmin luopuvat supermarketeissa, joten kuluttajan mielipiteet ja kuluttajan käyttäytyminen pitää erotella toisistaan.

Kuluttajien asenteet uudenaikaisia jalostuspäämääriä ja tekniikoita kohtaan kehittyvät jatkuvasti. Tämä on tärkeätä. Tämä tarkoittaa sitä, että tiedemiehillä sekä valtion ja teollisuuden edustajilla on todelliset mahdollisuudet rakentaa ja muokata yleistä mielipidettä kotieläinjalostuksesta, kuten myöskin reagoida näihin mielipiteisiin.

Viimeaikaisten viljakeskustelujen perusteella voidaan olettaa, että geenimanipulointi on aihe, joka herättää kuluttajan kiinnostuksen kotieläinjalostusteollisuudessa. Kotieläinjalostajat voivat oppia melko paljon niistä kokemuksista, jotka on jo olemassa viljasta.

On esimerkiksi mahdollista, että viljanviljelijät kiihdyttivät vihamielisyyttä geenimanipuloitua viljaa kohtaan markkinoimalla manipuloitua soijaa ilman merkintöjä ja neuvottelematta asiasta sekä kieltäytymällä ottamasta alussa osaa avoimeen yleiseen keskusteluun. Millaisia näkemyksiä kuluttajilla sitten onkaan haluavat he, että heiltä kysytään, mielellään he haluavat valita ja olettavat, että saavat rehellisiä vastauksia aiheellisiin kysymyksiinsä!

Ei ole yllättävää, että kuluttajien mielipiteet näyttävät olevan positiivisempia jos on kyseessä lääke, joka on tuotettu bioteknisin menetelmin. Ihmisen terveysedut ovat helposti etusijalla verrattuna huoleen hinnasta tai eläinten hyvinvoinnista

Ruokatuotteissa kuluttajien mieltymyksistä heijastuu suuri määrä huolenaiheita. Terveysarvo, mukavuus, vaihtelu ja hinta vaikuttavat kaikki ostokäyttäytymiseen, kuten myöskin eläinten hyvinvointi ja ympäristötekijät. Ruoan turvallisuus on lisääntyvä huolenaihe.

Monet tutkimukset osoittavat, että suurin osa ihmisistä on epävarmoja viimeaikaisista bioteknologisista sovellutuksista. Tämä johtuu ehkä niiden ymmärtämisen monimutkaisuudesta. Tutkimuksissa vain pieni osa vastaajista esitti täysin positiivisen tai täysin negatiivisen näkemyksen teknologiasta.

Tämä antaa aiheen olettaa, että yleiset tiedotuskampanjat, asiankäsittely tiedotusvälineissä tai sensaatiomaiset tapahtumat voivat vaikuttaa hyvinkin paljon yleiseen mielipiteeseen.

Vaikka yleisö on usein epätietoista monista asioista, sillä on kyllä näkemys kenelle pitäisi uskoa valta tehdä päätöksiä bioteknologiassa. Mielipidetutkimus paljasti hiljattain, että tiedemiehillä, tiedotusvälineillä ja kaupallisilla yrityksillä on liian paljon sananvaltaa. Ihmiset luottavat paremmin valtioon, yleisiin mielipiteisiin ja ei- valtiollisiin organisaatioihin.

Translation: Bo-Göran Holmström (FABA)

Translation: Katerina Koussoulaki (Selonda)

Husdyravl og samfunn

Avl og reproduksjon

Avlssektoren sørger for at bonden får tilgang til forbedrede varianter av husdyr. Dette gjelder for eksempel storfe, gris, fjørfe og fisk. Både målene og metodene i avlen har inntil nylig utviklet seg gradvis og ukontroversielt. Nå er situasjonen blitt endret. Målene og metodene utvikles raskere, noe som gir opphav til en mengde komplekse, men interessante, problemstillinger.

Innledningsvis nevnes de mest sofistikerte metodene brukt i dagens husdyravl. Kloning er fote i medias søkelys, med påfølgende interesse for "Dolly". Dette er en teknologi som er under utvikling, ikke i praktisk brukk.Andre teknologier slik som kunstig inseminasjon, multippel ovulasjon og embryooverføring er nå vanlig i de fleste miljøer.

DNA teknologi som endrer dyrets genetiske uttrykk blir stadig viktigere. Markør assistert seleksjon setter oss i stand til å identifisere genetiske egenskaper med stor presisjon. Transgene teknikker inkluderer å kunne flytte genetisk koblede egenskaper fra en art til en annen. Noen håper at en, gjennom en slik prosess, ved hjelp av genmodifiserte kyr en dag kan produsere melk helt lik morsmelk fra mennesket, eller at storfe effektivt kan bli avlet for fertilitet og sykdomsresistens.

De potensielle fordelene er uten tvil spennende, men samtidig må vi spørre oss hvorhen denne teknologien bringer oss. Hva er de virkelige mulighetene? Hvilke implikasjoner vil disse mulighetene ha? Vil det være juridiske hindringer, eller etiske innvendinger mot noen av avls metodene eller målene? Hva er forbrukeren opptatt av og hvordan relaterer dette seg til matvarepriser, kvalitet og sikkerhet? Hvordan henger dette sammen med holdninger til dyrevelferd?

Kompleksiteten og det nye og uoppdagede i slike teknikker betyr at forbruker, forhandler og bonden blir mer og mer distansert fra arbeidet til forskere og avlsorganisasjoner. Dersom problemstillingene skal kunne bli løst på en korrekt måte må det fremfostres en bredere forståelse for arbeidet som drives innen avlssektoren.

En tenker seg at jordbruket i fremtiden kan utvikle seg på tre måter (akvakultur næringen er et særtilfelle og holdes utenom).

Det konvensjonelle jordbruk vil involvere en fortsatt bruk av de middels store

gårdsbruk som er vanlig i dagens Europa. Her vil utviklingen av nye avlsteknologier bare være en av flere, og ikke den primære målsetting. Det viktigste vil være å produsere høy kvalitet til lavest mulig pris.

Det alternative jordbruk vil involvere moderat produksjon og mindre gårdsbruk. Fokus vil være produkter til nisjemarkeder, slik som organisk dyrkede eller lokale matvarer, og dyrevelferd. Enhver bruk av bioteknologi vil derfor bli begrenset. Produktene vil bli relativt kostbare.

Det siste av de tre alternativene vil være lavkost jordbruk der målsettingen blir å produsere billige animalske produkter på en mest mulig kostnads effektiv måte. Det er naturlig å tenke seg at dette alternativet vil involvere de store gårdsbrukene. Bioteknologiske nyvinninger vil bli fritt utnyttet til å nå dette målet.

Loven

Husdyravlere er underlagt ulike lovreguleringer. Lovene som styrer husdyravlen tok et viktig steg framover i Juni 1998, da Europa Parlamentet innførte et direktiv som harmoniserte patentlover i hele EU.

Direktiv "om rettslig beskyttelse av bioteknologiske oppfinnelser", nr. 98/44/EF, gir patentholderen den eksklusive rettigheten til å utnytte nyvinningen i 20 år. I denne perioden vil patentholderen kunne gi tillatelse til bruk av oppfinnelsen og uautorisert bruk vil kunne føre til krav om kompensasjon. Patenterings direktivet vil derfor anspore til økt forskning og utvikling av teknologi. Det vil oppfordre til nyvinninger.

Teknologi som en ønsker å ta patent på må være ny, ikke opplagt, og ha industriell nytte. Disse kriteriene ekskluderer mange av de tradisjonelle prosedyrene innen husdyravlen , men Direktivet gjør det klart at moderne teknikker brukt i husdyravl og reproduksjon, til og med spesielle deler av dyret og gener kan bli patentert. Essensielle tekniske prosedyrer som involverer prosesser som ikke forekommer naturlig vil bli patenterbare. Dette inkludert metoder som brukes til å produsere transgene dyr og klonede individer. Patent på dyr som er utviklet med tanke på mat eller medisinsk øyemed kan bli patentbeskyttet etter genmodifikasjon, og et gen som viser seg å ha ikke opplagt industriell nytte vil bli regnet som oppfinnelser og ikke oppdagelser, og dermed kunne patenteres.

Man kan forvente at problemer vil utspinne seg fra denne juridiske utviklingen. Som et tenkt eksempel: En patentert genetisk modifikasjon, som forebygger mastitt, er introdusert i en spesiell kurase. Skal utvikleren av den nye kurasen, i tillegg til patentholderen bli belønnet når rasen blir mere etterspurt av markedet?

Igjen, patenter i dette området er av og til veldig bredt definert. Det var fryktet at dette ville føre til monopoler og dermed forhindre forskning, men et "forsknings unntak" innen Direktivet er designert for å forebygge dette.

Man har også erkjent at patenterte husdyr som ikke kan brukes i produksjon uten å betale gjentatte royalties vil bli uøkonomisk. Derfor har Direktivet forestilt seg at royalties primært skal relateres til ervervelse og salg av avlsdyr. Andre steder, for eksempel når en melkeprodusent avler og selger oksekalver for kjøttproduksjon, vil "bondens privilegium" kunne bli benyttet og royalties vil ikke kunne bli innkrevd.

Hvis vi nå flytter oss fra et kommersiellt-vitenskaplig ståsted over til et ståsted for de som interesserer seg for dyrenes rettigheter er det verdt å merke seg at EU Direktivet for første gang innfører etiske restriksjoner på patenter. Direktivet sier at ,hvis ikke viktig nytte står på spill, skal ikke patenter bli utstedt hvis dette fører til at dyret blir skadelidende.

Patentloven kan naturligvis ikke regulere husdyravlen der ingen patentlovgivning er involvert. Dette betyr at offentlige og delvis offentlige tilladelser får en viktig rolle å spille i avlssektoren.

Etiske aspekter

Det er en generell forståelse, spesielt i Nord-Europa og USA, at ikke all bruk av bioteknologi er etisk forsvarlig. Etikere er ikke alltid enige om hvilke tiltak i husdyravlen som er etisk uforsvarlige og hvorfor. Nesten alle vil derimot anerkjenne at dyrets velferd er et viktig aspekt i avlsetikken.

Innenfor husdyravl er dyrevelferden mest ivaretatt ved at det avles for å forbedre/bevare helse og adferd trekk, så vell som å minimere smerte og lidelse for dyret.

Moderne avlsteknikker kan true dyrevelferden. Dagens broilere vokser dobbelt så fort som de gjorde for 30 år siden, til en vekt på 2 kg på 40 dager. Denne fremgangen skyldes for en stor del tradisjonell avl. Problemet er at hjertet og skjelettet til kyllingene vokser saktere slik at noen av kyllingene får problemer med sirkulasjonssystemet og bein/føtter. Likeledes, har reproduksjons teknikker som assosieres med embryo overføring og prøverørs befruktning vist seg å føre til stress, fødsels vansker og medfødte abnormiteter for en rekke ulike husdyrraser.

Dyrets integritet er et annet viktig spørsmål i avlsetikken. Bekymringen begrunnes med at en ved bruk av genmodifiserte dyr ødelegger integriteten til arten. Sist men ikke minst, tap av genetisk diversitet, risiko for den menneskelige helse og miljøhensyn er også diskutert i debatten som foregår omkring temaet etikk i husdyravlen.

I hver sak fokuserer debatten på umotiverte ødeleggelser som truer med å følge de fordeler som avlsmålene kan frembringe. I tillegg prøver etikerene å beskrive måter å vekte og sammenligne slike fordeler og bakdeler. Noen gir velferd en sentral rolle, andre spiller på andre faktorer. Atter andre ser på en faktor som integritet som mere viktig en velferd. Forholdet mellom dyrenes og menneskets interesser er sentralt uansett ståsted, og denne debatten er både livlig og oppegående.

Forbrukeren

Suksessen til et avlsprogram vil alltid før eller senere bli bedømt av forbrukeren. Når en avlsorganisasjon ikke klarer å levere noe du eller jeg vil har, eller trenger, må avlsmålene i avlsprogrammet revurderes.

Forbrukeren entrer debattet om kring husdyravlen på to måter: Enten personlig eller gjennom forbruker organisasjoner. Det er velkjent at opinionen gir uttrykk for bastante holdninger -som de siden handler stikk i strid med når innkjøpene i butikken skjer. En må derfor skille mellom forbruker holdninger og forbruker handlinger.

Forbrukerens holdning til moderne avlsmål og teknologi er under en kontinuerlig utvikling. Dette er viktig. Det betyr at representanter fra forskning, styresmakter og industri har reell mulighet til å bygge og forme en opinion omkring husdyravl, så vel som å reagere på den.

Hvis de siste hendelser som involverer avlinger er typiske for det som kommer, er genmodifikasjon sannsynligvis en sak som vil oppta forbrukerinteresser i husdyravlsindustrien. Avlsindustrien kan lære mye av erfaringene til plantedyrkerene. Man tror for eksempel at planteforedlere selv ødela mye av de positive holdningene til genmodifiserte (GMO) dyrkede vekster ved å ikke å ta en åpen debatt omkring temaet, og heller ikke vurdere merking av GMO produkter. Uansett syn, forbrukeren foretrekker å bli spurt, foretrekker å utføre et valg og forventer å få ærlige svar på rimelige spørsmål!

Ikke overraskende pleier forbrukerens meninger å være mere positive når utvikling av medisinske produkter er et spørsmål om bruk av bioteknologi. En positiv helseeffekt kan dytte betenkeligheter omkring dyrevelferd og pris nedover listen av kritiske spørsmål.

Når det gjelder matprodukter varierer bekymringene til forbrukeren over et bredt spekter av temaer. Helseverdi, tilgjengelighet, produktvariasjon og pris er alle ting som har effekt på forbruksmønsteret. Den samme effekten har dyrevelferd og bredere miljø hensyn. Matvaresikkerhet blir også stadig viktigere.

En mengde undersøkelser har funnet at de fleste av oss ikke vet hva vi mener om temaet bioteknologi. Dette kan bunne i sakens kompleksitet. I disse undersøkelsene har bare et fåtall av deltakerne stilt seg ubetinget positive eller ubetinget negative til denne teknologien.

Dette kan betyr at kampanjer rettet mot publikum, og media oppslag som et resultat av saker og hendelser som dukker opp og sensasjonelle hendelser, kan forårsake betydelig innflytelse på publikums meninger.

Selv om opinionen ofte er ubestemte når det gjelder spesielle saker, har de ofte bestemte syn på hvem som skal bli betrodd å ta beslutninger omkring bioteknologi. En fersk gallupundersøkelse viser at forskere, media og kommersielle selskap synes å ha for mye innflytelse. Publikum har større tiltro til styresmaktene, offentlige konsulenter og ikke-statlige organisasjoner.

Translation: Torunn Aasmundstad (Aquagen)

Agricultura: a criação de animais e a sociedade